Hvem er jeg?
Lykke er navnet, jeg driver en mindre springstald beliggende lige ved lufthavnen på Amager.
Interessen for heste har jeg fået med modermælken idet min mor drev en mindre rideskole, jeg elsker livet på landet, arbejdet i stalden og hestene.
mange ville sige at jeg omgåes hestene bedre end mennesker, måske fordi de er åbne og ligetil og man ved hvor man har dem.
De møder altid en med åbent sind og giver venskab uden forbehold.
Min første pony var verdens mest stædige shetlænder men sammen erobrede vi både stubmarker og træstammer, selvfølgelig uden sadel.
Dernæst kom Blackie, er smuk sort araber pony som jeg tog mine første rigtige spring på.
Min mor drev rideskole og da mine ben blev længere red jeg flere og flere af skolens heste.
Mocca og Gazall blev mine favoritter, Mocca fordi den ikke ville bære andre end mig, Gazall fordi den sprang alt hvad jeg styrede den på.
Vi startede jagt, små stævner og vandt vores første rosetter sammen.
Så kom teenage årene og hestene fik en pause men det varede ikke længere før jeg købte min egen "første" hest, en dejlig pinto.
"Candy Girl" havde dog ikke så meget talent for spring men gav mig en masse gode ture og dejlige oplevelser, hun blev skiftet ud til fordel for Avanti af Helfin, en oldenborg hoppe som jeg red en del stævner på.
Igen holdt jeg en lille pause og mødte her min mand Mads og vi besluttede sammen at forfølge gård ejer drømmen og derfor har vi nu Grangaarden beliggende blot 15 min fra rådhuspladsen i København.
Siden dengang er det blevet til mange stævner fra klub til lands niveau, på mange forskellige heste, mine som andres, mange placeringer og mange glade minder.
2010
Mine trofaste makkere er Jumpy, Lacrosse og Baqui læs mere om dem andet steds på siden.
Derudover har vi nogle få pensionærer samt tager heste i ridning fra 1 april-1 oktober.
Jeg har gennem årene fået undervisning af Krabbe, Giovanni Principi (Italien) samt Flemming Lund og Michael Ladegaard hvilke jeg stadig træner fast hos.
Dressuren varetages af Bengt Ohlson som er svensk berider der gæster Danmark jævnligt.
Jeg har god erfaring med ungheste der skal indspringes, mine træningsmetoder er baseret på at hesten skal udføre små enkle opgaver under trygge forhold således at den får den rigtige indstilling til springningen og bevarer lysten samtidig med at den får indarbejdet en god springteknik.
Ligeledes har jeg erfaring med at ride undheste i DSA.